GIVSKUDZOO_SebastianKlein.jpg
 
 
 
 

Børneunderholdning i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA: Sebastians soloshow

 
 
 
 

Sebastians soloshow er noget af det tætteste, man kommer på et decideret standup comedy-show for børn. I en kombination af levende dyr, gøgl, dans og håbløse tryllenumre leverer Sebastian et fabelagtigt underholdningsshow for hele familien.

 
 
 
 

Sebastian Klein er en af Danmarks førende naturformildere og er blandt andet kendt fra en række tv-programmer for eksempel "Bidt, brændt og stukket" på DR Ultra og "1 døgn, 2 hold, 3 dyr" på TV2.

Han er forfatter til en lang række bøger, primært om dyr, og med sin store viden og passion for natur og dyreliv formår han at engagere og begejstre både børn og voksne, når han optræder. 

Så gæster i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan glæde sig til en masse underholdning og ny viden pakket ind i en sjov ramme med rigelig plads til grin, når Sebastian Klein går på scenen i parken med sit soloshow. 

Showet er det sidste i rækken af børneunderholdningsaktiviteter i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i 2024.
Det foregår lørdag den 14. september kl. 14.00 på P1 i området mellem humboldtpingvinanlægget og ulveanlægget.
Det er gratis at overvære showet, når entré til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er betalt.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Formidler og biolog Susanne T. Henriksen, sth@givskudzoo.dk