GIVSKUDZOO_Utamaduni1.jpg
 
 
 
 

Event i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA:
Oplev Utamaduni Dance Troupe

 
 
 
 

Den 14. og 15. august fyldes GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA med afrikanske rytmer og energisk stemning, når gruppen Utamaduni Dance Troupe byder på et farverigt show. 

 
 
 
 

Når gæster lægger vejen forbi GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs gorillaanlæg i weekenden den 14. og 15. august 2021, kan de glæde sig til en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. 
Gruppen Utamaduni Dance Troupe vil nemlig optræde med forrygende shows begge dage, hvor de byder på energisk trommespil, dans og sang. 
For at sætte ekstra kulør på showet er de optrædende klædt i farverige traditionelle dragter - og alt, både tøj, instrumenter og rekvistter, er hjemmelavet eller hjembragt fra Afrika.

Utamaduni Dance Troupe blev dannet i 1977. Siden da har dansere og musikere i gruppen arbejdet med at formidle afrikansk dans og indtryk fra den afrikanske hverdagskultur. 
Gruppens navn, Utamaduni, betyder levende kultur på swahili.

- Det passer meget godt, for det er virkelig et levende show, og der plejer at være god stemning, når de optræder. Så vi håber, at vores gæster vil tage godt imod showet og synes, at det giver en ekstra dimension til oplevelsen, når de besøger parken i denne weekend, siger biolog og formidler, Lasse Stærdal SImonsen. 



Program

Lørdag 14/8

13.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

14.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

15.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

 

Søndag 15/8

12.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

13.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

14.00 Danseshow med Utamaduni ved Gorillahytten

Begge dage foregår showet ved hytten i parkens gorillaanlæg.
Programmet er med forbehold for ændringer.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Biolog og formidler Lasse Stærdal Simonsen, lss@givskudzoo.dk