Pressemeddelelse
25. maj 2018
 
 
 
 
 
 
 
 

Maraton og familieløb i GIVSKUD ZOO

 
 
 
 

Søndag den 3. juni 2018 bliver det muligt at opleve GIVSKUD ZOO på en helt ny måde, når parken i samarbejde med Marathondanmark byder velkommen til maraton og familieløb. Løberuten slanger sig gennem parken - forbi dinosaurparken og savannen med næsehorn.

 
 
 
 

Hele familien kan være med, når GIVSKUD ZOO og Marathondanmark holder maraton og familieløb i parken søndag den 3. juni 2018. 
Der er planlagt en rute, som blandt andet går gennem dinosaurparken og ud forbi savannen med næsehorn, antiloper og kafferbøfler. 


Man kan både deltage i maraton, halvmaraton, og distancer på ti og fem kilometer. På de længere distancer løber man blot ruten igennem flere gange. Så man kan være med, uanset om man foretrækker en kort rute eller vil gennemføre et helt maraton.
På dele af løberuten må man normalt kun færdes i bil, og da parken ikke er lukket under hele løbet, kan der være gående gæster og biler. Derfor skal løberne vise hensyn og følge den afmærkede rute.
 

Maratonløbet er en del af Marathondanmarks serie "Regionsløbet". Over fem dage skal deltagerne gennemføre fem maratonruter i fem dele af Danmark. Starten gik i Region Hovedstaden, og serien slutter i Region Nordjylland. Løbet i GIVSKUD ZOO er ruten i Region Syddanmark og det tredje i rækken.


Løbet afvikles efter de såkaldte cannonball principper. Det vil blandt andet sige, at løberne selv er ansvarlige for at måle sluttid, at man skal vise hensyn til andre, at man ikke må smide affald i naturen, og at man skal overholde færdselsregler. 

Marathondanmark sørger for et depot undervejs på ruten.
Efter løbet modtager deltagerne en medalje, og da entré til GIVSKUD ZOO er med i løbsprisen kan man efter turen slappe af og tilbringe resten af dagen i parken.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Vagtleder i GIVSKUD ZOO, Christian Unmach, cc@givskudzoo.dk
Løbsarrangør, Marathondanmark, David Bredo, slotsgaard_95@hotmail.com, tlf.: 26 19 17 65
http://bricksite.com/marathondanmark