GIVSKUDZOO_Kattalemur.jpg
 
 
 
 

Katta lemurerne er hjemme i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA igen

 
 
 
 

Så lykkedes det endelig at få indfanget de to katta lemurer, der har været på springtur i over en uge.

 
 
 
 

De to dyr forsvandt fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA sidste mandag, og siden da har parkens medarbejdere forsøgt at indfange dyrene.
Lokale borgere i området har hjulpet ved at give meldinger, når dyrene blev set i bestemte områder, så parken har kunnet følge katta lemurernes færden.  

Her til morgen blev katta lemurerne spottet på en gård cirka fire kilometer fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Her lykkedes det endelig for parkens personale at få dem bedøvet og bragt tilbage til zoo.
 

Efter en grundig undersøgelse kunne vi konstatere, at kattaerne har godt, men de har tabt sig lidt. Mens dyrene stadig er bedøvede, bliver de samtidig behandlet mod flåter og andet utøj.

De to katta lemurer skal opholde sig i vores karantæne i en periode, så vi kan sikre os, at de ikke bringer uønsket smitte med tilbage til resten af flokken.

Tusind tak til alle, der har hjulpet os med at finde dyrene. 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

GIVSKUDZOO_Kattalemur.jpg
 
 
 
 
Kontaktinformation

Formidlings- og marketingchef Morten Hechmann Andersen,
mha@givskudzoo.dk // + 45 24 27 06 56