Pressemeddelelse
19. september 2019
 
 
 
 
 
 
 
 

"Løv" ved løverne til aftenløb i efterårsferien

 
 
 
 

GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA giver gæster en mulighed for at starte efterårsferien ud med et helt unikt løb. Parken inviterer til aftenløb i zoo lørdag den 12. oktober, hvor deltagerne blandt andet skal løbe gennem løveanlægget, mens mørket falder på. 

 
 
 
 

Fra indkørselsbanerne ved hovedindgangen og ned ad bakken. Langs det store nye bjørneområde og forbi andre dyreanlæg. Ind gennem dinosaurparken og rundt i løveområdet.
Og ja, løverne bliver lukket ind, så man roligt kan give sig i kast med turen. 
Ruten til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs aftenløb i zoo slanger sig ind gennem parken og rundes af ved hovedingangen, hvor der er medaljer til alle deltagere. 

- Vi har før holdt løb i parken, hvor deltagerne har givet positive tilbagemeldinger. Og da vi har 50 års jubilæum i år, ville vi gerne tilbyde en særlig oplevelse til vores gæster i form af aftenløbet, hvor deltagerne oplever parken, mens mørket falder på, siger vagtleder og tovholder på løber Christian Unmach. 


Et løb for alle

Løbet afvikles den første dag i efterårsferien lørdag den 12. oktober fra kl. 18.00 til 21.00
Det er et omgangsløb med en rute, som er fem kilometer lang. Deltagerne kan vælge mellem at løbe en, to eller tre omgange - altså 5, 10 eller 15 kilometer. 

- Det er et løb for alle, og der er sat tre timer af til at gennemføre, uanset om man tager den korte eller lange tur. Så både erfarne løbere og familier med mindre børn kan deltage og få en god og anderledes tur gennem parken sammen, siger vagtlederen.  

Allerede nu er langt de fleste billetter til løbet solgt, og der er både børn og voksne på deltagerlisten. 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

GIVSKUDZOO_aftenløb.JPG
 
 
 
 
Kontaktinformation

Vagtleder Christian Unmach, cc@givskudzoo.dk 
Kommunikationsmedarbejder Sophie Sondrup, soso@givskudzoo.dk