Susanne med fjæsing.JPG
 
 
 
 

Efterårsferien bliver farligt sjov i Givskud Zoo - Zootopia

 
 
 
 

Fra den 10. til 18. oktober 2026 kan hele familien komme tæt på giftige dyr, blive klogere på deres gift og kaste sig over sjove og uhyggelige aktiviteter.

 
 
 
 

Skorpioner, edderkopper og andre fascinerende arter indtager Givskud Zoo - Zootopia hele efterårsferien, den 10.-18. oktober. Her sætter zoo fokus på nogle af naturens mest spændende skabninger. De kan være skræmmende. De kan være farverige og er utroligt fascinerende!

 

Besøgende kan blandt andet blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at være giftig, og om meget giftigt betyder meget farligt.

 

Det foregår alt sammen i parkens oddersal, hvor man får svar på, hvor farlige de giftige dyr egentlig er.

 

Biolog og formidler i Givskud Zoo - Zootopia, Susanne Toft Henriksen, fortæller om Giftig efterårsferie i zoo:

 

"Hvad skal man gøre, hvis man bliver bidt, brændt og stukket. Hvilket giftigt dyr er skyld i flest dødsfald blandt mennesker, og kan man se giftbrodden på en hveps? Der er spændende og lærerige aktiviteter og udstillinger herude hele efterårsferien".

 

Bliv bidt af den giftige stemning

Efterårsferien byder også på mere end giftige dyr. Traditionen tro bliver parken pyntet op i bedste halloween-stil, og der vil være en god portion efterårsstemning på turen gennem zoo.

 

Kreative gæster kan blandt andet bygge deres egen edderkop med farvestrålende ben eller forvandle et græskar til en uhyggelig, flot eller måske temmelig fjollet græskarlygte.

 

Der er Giftig efterårsferie alle dage 10.-18. oktober klokken 11-16.

 

 

 

Foto: Biolog og formidler i Givskud Zoo - Zootopia, Susanne Toft Henriksen, med en af efterårsferiens giftige dyr, en fjæsing.

 
 
 
 
Kontaktinformation

Presseansvarlig Line Kyed

Tlf. 42130583

E-mail: lk@givskudzoo.dk