Pressemeddelelse
7. september 2017
 
 
 
 
 
 
 
 

Event i GIVSKUD ZOO: Lav plads til naturen

 
 
 
 

Naturen lider. Vi mennesker lægger så meget pres på naturen, at dyr og planter kæmper for at finde plads og overleve. GIVSKUD ZOO sætter nu fokus på, hvordan den udvikling kan vendes, og hvordan man kan skabe bedre betingelser for naturen hjemme i haven. Det foregår ved eventen Lav plads til naturen lørdag den 16. og søndag den 17. september. 

 
 
 
 

Over hele verden forsvinder naturområder, primært fordi der skal være plads til flere mennesker, plads til flere veje og plads til flere opdyrkede arealer. Og det sker ikke kun i troperne, det gør det også i Danmark. De vilde dyr og planter har det derfor rigtig svært herhjemme. Der er desværre alt for få områder, hvor naturen kan få lov at være i fred og gro, sprede og formere sig.

Men det kan vi gøre noget ved. I weekenden den 16. og 17. september holder GIVSKUD ZOO eventen Lav plads til naturen. Her kan gæster høre om, hvordan presset på naturen påvirker biodiversiteten. Og der bliver rig mulighed for at få tips til, hvordan man selv får mere natur bragt ind i haven derhjemme.

Vores biologer vil fortælle konkret om, hvad man kan gøre for naturen hjemme i haven, så dyr og planter får en hjælpende hånd.
Der vil være mulighed for at bygge et hotel til insekterne eller en redekasse til fuglene.
Og så er der konkurrencer hvor præmierne blandt andet er årskort til GIVSKUD ZOO. 


Alle aktiviteter foregår ved event-teltet mellem P2 og P3. 

Program for begge dage:

11.30-16.00: Sådan får du natur hjem i haven 
11.30-16.00: Lav din egen fuglekasse eller insekthotel

11.30-16.00: Kom og smag på naturen

12.00 og 14.00: Tag med naturvejleder Anita Søholm ud og find spiselig natur

13.00-15.00: Hver time udtrækkes en vinder i mindre konkurrencer

15.30: Hovedtrækning: Der trækkes lod om to årskort blandt alle deltagere i timekonkurrencerne (Bemærk: Lodtrækningen om årskort foregår i forbindelse med fodringen af vores kæmpeoddere)

 

 
 
 
 

Vedhæftede filer

GIVSKUDZOO_mose.JPG
 
 
 
 
Kontaktinformation

Biolog Lasse Stærdal Simonsen, lss@givskudzoo.dk