2024 byder på et væld af koncerter og shows for hele familien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Og det næste show i rækken bliver med en af børnenes favoritter.
Katrine Bille, blandt andet kendt fra flere børneprogrammer på DR Ramasjang, går lige i hjertet på både børn og forældre med sit charmerende smil, sin dejlige stemme og altid gode humør. Når hun optræder, er det med glimt i øjet og stor entusiasme, hvor hun og bandet skaber en dejlig atmosfære af sang, sjov og dans. Og det kan gæster i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA glæde sig til at opleve, når hun går på scenen i parken og leverer et brag af et show, hvor små og store kan rocke og synge med. Katrine Bille har udgivet fem albums med skøn musik til børn og barnlige sjæle. Sangene, der bliver sunget og spillet, når hun optræder i parken, er fra de populære Ramasjang-programmer og fra Katrines egne soloalbums. Så mange af de mindste gæster kender nok en masse af musikken.
Katrine Bille går på scenen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA lørdag den 24. august 2024 kl. 14.00. Koncerten foregår ved området P1 mellem humboldtpingvinanlægget og ulveanlægget. Det er gratis at lytte med, når man besøger parken denne dag. |