Nu kan du booke plads på de populære juleture Skyd julen i gang med en hyggelig juletur for hele familien i den vinterlukkede park. Vi begynder med besøg hos forskellige dyr i udvalgte stalde og anlæg. Bagefter tager vi til den julepyntede restaurant Jacobs Spisehus, hvor vi hygger med æbleskiver, gløgg og saftevand. Vi danser om juletræ, og så er der naturligvis slikposer til børnene.
Turene foregår lørdag den 19. og søndag den 20. november 2022 samt lørdag den 26. og søndag den 27. november 2022 - vælg mellem at komme med fra kl. 9.00 til 11.30 eller fra kl. 13.00 til 15.30.
Turene er kun for indehavere af årskort og kulturårskort i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, og gyldigt årskort skal fremvises sammen med billetten. Priser pr. person Voksne og børn (3-11 år): Kun DKK 125,- Børn (1-2 år): Kun DKK 60,- Børn (0-11 mdr.): Der beregnes ikke æbleskiver og saft til små babyer fra 0-11 mdr., så de kommer med gratis og skal ikke registreres ved bestilling. Ønsker man alligevel æbleskiver og saft til barnet, skal man købe billet til barnet for DKK 60,-. Book plads til juletur her
|