Når Onkel Reje går på scenen i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er det bedst at lade sulfo, pli og broccoli blive derhjemme. For Onkel Reje bryder sig ikke om at gå i bad, derfor lugter han og han er fuldstændig ligeglad. Onkel Reje er kendt fra Ramasjang, hvor han med sit rødmossede ansigt giver rim, røverhistorier og verbale lussinger til alle. Han er et hit blandt børn, som elsker at komme tæt på denne løjerlige antihelt, mens forældre kan smile ad Onkel Rejes syrede fortællinger, der både er platte, politiske ukorrekte og slet ikke til at stå for. Showet med Onkel Reje foregår lørdag den 11. maj 2024 i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Det begynder kl. 14.00 i området mellem humboldtpingvinanlægget og ulveanlægget ved parkeringspladsen P1. Det er gratis at overvære koncerten, når entré til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er betalt. |