Pressemeddelelse
10. april 2017
 
 
 
 
IMAGE
 
 
 
 

Event i GIVSKUD ZOO: Vild med fugle

 
 
 
 

Er du tosset med fugle? Så kom med når GIVSKUD ZOO i påskedagene sætter fokus på fuglene i Danmark ved eventen "Vild med fugle".

 
 
 
 

Vi kender nok en del af lydene fra dem. Vi ser dem ofte. Og mange nyder at høre dem i det tidligere forår som en påmindelse om, at nu kommer de varme, lyse måneder snart.
Men hvad ved du egentlig om fuglene i Danmark? Du kan blive meget klogere på dem, når GIVSKUD ZOO sætter fokus på fugle. Det sker i påsken fra skærtorsdag til 2. påskedag - fra torsdag den 13. til mandag den 17. april 2017.

Hver dag fortæller vi om de danske fugle - hvor lever de, hvad spiser de, hvordan får jeg flere i min have. Vi får også besøg af ornitologer, som er eksperter i fugle. Og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Masser af aktiviteter og konkurrencer
Eventen byder også på masser af sjov for børnene. De kan nemlig bygge redekasser eller et foderbræt til haven - og de kan også flette pilekræmmerhus til foderbolde.
Alle dage vil der være konkurrencer, hvor du kan teste dig selv og familien i viden om fugle. Og der er fine præmier til dem, der ved mest.

Find programmet for arrangementet her.

 
 
 
 
Kontaktinformation

GIVSKUD ZOO

Biolog Nadia Schilling, ns@givskudzoo.dk