Søndag 18. maj klokken 14 inviterer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA børnenes store favorit Motor Mille indenfor i parken. Motor Mille er kendt fra adskillige tv-programmer i børnehøjde og blandt andet også for sin medvirken i Cirkus Summarum. Karakteren Motor Mille har en sej og frisk attitude. Der er gang i hende, og det vil publikum også få at se og høre søndag 18. maj på eventpladsen ved P1. Pas godt på naturen og dyrene Showet er fuldt af dans og musik, og så kommer Motor Mille med et budskab om, at vi alle bør passe godt på naturen og dyrene i den. Budskabet bliver omsat på en legesyg måde under showet. Det behøver for eksempel ikke at være kedeligt at samle skrald på stranden. Man kan hoppe og danse, mens man gør det - mener Motor Mille.
Showet varer cirka en halv time. Når entrebilletten er betalt, er showet gratis. Årskortholdere kommer selvfølgelig gratis ind. Om GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA: Blev grundlagt i 1969 og tilbyder en bred vifte af oplevelser for hele familien. Parken er især kendt for sine gorillaer, løver og andre dyrearter, der lever under gode forhold med høj dyrevelfærd. I 2025 har GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA åbnet et nyt anlæg med dværgoddere og bjørnekatte. Er kåret som årets danske dyrepark og nordens bedste dyrepark flere år i træk. |